1. ACCEPT AF ABONNEMENT OG VILKÅR

1.1 Nærværende abonnementsvilkår (herefter “Vilkår”) tiltrædes ved at afkrydse “Jeg har læst og accepterer abonnementsvilkår” på bestillingsformularen, ved at anvende services eller ved på anden måde at tilkendegive accept heraf, og gælder mellem Amviro.dk A/S, CVR-nummer 37820180 , Sletvej 2D 8310 Århus (herefter “Amviro.dk”) og kunden herefter “Kunden”).

2. ABONNEMENTETS VARIGHED OG FAKTURERING

2.1 Abonnementet træder i kraft ved bestilling og løber indtil det opsiges i overensstemmelse med disse Vilkår.

2.2 Første faktureringsperiode løber fra bestillingsdatoen til enten datoen et år frem, eller til datoen en måned frem afhængigt af abonnementets natur, som enten årligt eller månedligt abonnement. Herefter faktureres årligt eller månedligt, alt efter abonnementets natur, medmindre andet følger af aftale eller vilkår for det specifikke produkt.

2.3 Efter bestilling er der for nye kunder en gratis fortrydelsesret på 14 dage fra bestillingsdagen.

2.4 Når Kunden trykker på køb og gennemfører betalingsforløbet tilkendegiver Kunden samtidig, at Amviro.dk må trække det aftalte beløb løbende jf. det valgte abonnement.

2.5 Abonnementets varighed er fastlagt ved enten 1 år, 5 år eller 10 år, jf. det valgte abonnement. Hvis Kunden vil melde sit abonnement fra, henvises denne til at kontakte på e-mail: info@amviro.dk. Kunden har jf. Forbrugeraftaleloven §28 mulighed for at afmelde abonnementet med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse. Senest en måned før abonnementets udløb, vil Kunden modtage en e-mail om, at abonnementet er ved at løbe ud, og hvis Kunden ønsker at stoppe abonnmentet skal de skrive en e-mail på info@amviro.dk. Modtager Amviro.dk ikke en skriftlig begæring fra kunden om afmelding af abonnementet en måned før abonnementets udløb, så vil abonnementet blive forlænget som et abonnement af typen “Tryg Starter”, som har en varighed på 1 år.

2.6 Faktura sendes på e-mail til Kunden og kan samtidig ses inde på “Min konto”.

3. ABONNEMENTETS OMFANG OG ANVENDELSE

3.1 Kunden opnår i overensstemmelse med disse Vilkår service til Kundens varmepumpe, som .

3.2 På Amviro.dks hjemmeside findes en oversigt over abonnementstype og valgte tillægsmoduler. For enkelte funktioner, ydelser og tillægsmoduler kan der være tilknyttet selvstændige betingelser, der skal accepteres i tillæg til disse Vilkår, før de kan anvendes.

3.3 Adgangen til at anvende abonnementet gælder udelukkende for Kunden. Hvis kunden fra flytter adressen tilknyttet abonnementet, overtages abonnementet af den nye ejer.

3.4 Med undtagelse af det, der fremgår af 3.3, er Kunden ikke berettiget til at overdrage abonnementet til tredjemand, hverken helt eller delvist.

3.5 Kunden skal sikre, at abonnementet ikke bliver anvendt på en måde, som kan skade Amviro.dks navn, omdømme eller goodwill, eller som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.

4. PRISER OG BETALINGSBETINGELSER

4.1 Betales abonnementet ikke rettidigt, sendes rykker 1 uden gebyr 7 dage efter fakturaens forfaldsdato. Betales abonnementet fortsat ikke, sendes 10 dage senere rykker 2 med gebyr på DKK 150,00. Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden 7 dage efter rykker 2, betragtes serviceabonnementet som opsagt. Serviceabonnementet åbnes igen efter modtaget betaling, medmindre Amviro.dk forinden har ophævet abonnementet.

4.2 Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere sendt pr. e-mail til den af Kunden angivne e-mailadresse skal anses for leverede, når de er afsendt af Amviro.dk.

4.3 De til enhver tid gældende priser kan findes på Amviro.dk hjemmeside og kan ændres med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Samme gælder for ændringer til sammensætning og indhold af abonnementstyper. Alle priser er inkl. moms.

5. KORTINDEHAVERS ANSVAR- OG HÆFTELSESFORHOLD

5.1 Dit abonnementskøb er bindende fra det øjeblik, der første gang logges ind på profilen efter køb. Kortholder er forpligtet til at betale det fulde beløb for hele den valgte periode og efterfølgende abonnementshævninger, med mindre abonnementet i mellemtiden er opsagt jf. ovenstående regler for opsigelse.

6. OPHØR

6.1 Kunden kan opsige abonnementet, foretage nedgradering af abonnementet til udgangen af et kalenderår (med mindre andet fremgår af beskrivelse eller vilkår for den specifikke ydelse).

6.2 Amviro.dk kan opsige abonnementet med 6 måneders varsel til udløbet af et kalenderkvartal, eller uden varsel ved Kundens væsentlige misligholdelse af disse Vilkår.

7. KUNDENS DATA

7.1 Amviro.dk forbeholder sig ret til at slette Kundens data 90 dage efter abonnementets ophør uanset årsagen hertil, og Amviro.dk har ingen forpligtelser til at opbevare data efter dette tidspunkt.

7.2 Amviro.dk er berettiget til at opbevare Kundens data efter ophør med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse af ydelsen.

7.3 Bliver dit kort lukket, betragter vi dette som en framelding. Det vil sige, at du vil kunne bruge din resterende betalte abonnementsperiode, og herefter kan du bruge andet kort til at forny dit abonnement hvis dette ønskes.

7.4 Amviro.dk kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter Amviro.dks vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, for eksempel ud fra en værditabsbetragtning, give tredjemand og myndigheder adgang til Kundes data, dog kun i  overensstemmelse med den relevante databeskyttelseslovgivning, i forbindelse med dom, myndighedskrav, Kundens konkurs, dødsfald eller lignende.

8. DRIFTSSTABILITET

8.1 Amviro.dk tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer uden for Amviro.dks kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende.

8.2 I tilfælde af nedbrud eller forstyrrelser tilstræber Amviro.dk i at genskabe normal drift hurtigst muligt.

8.3 Planlagte afbrydelser vil fortrinsvis blive placeret i tidsrummet kl. 21.00-06.00 CET. Skulle det blive nødvendigt at afbryde adgangen til hjemmesiden uden for det anførte tidsrum, vil dette blive varslet forinden i muligt omfang.

9. ÆNDRINGER

9.1 Amviro.dk er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af abonnementet. Amviro.dk er ligeledes berettiget til at ændre sammensætning og opbygning af abonnementet og ydelser. Sådanne opdateringer, forbedringer og ændringer kan ske med eller uden varsel, og kan påvirke services, herunder informationer og data.

10. IMMATERIELLE RETTIGHEDER

10.1 Der sker ingen overdragelse af immaterielle rettigheder til Kunden.

11. OVERDRAGELSE

11.1 Amviro.dk har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser overfor Kunden til koncernforbundet selskab eller tredjemand.

12. AMVIRO.DKS ANSVAR

12.1 Amviro.dk fraskriver sig ethvert ansvar i relation til disse Vilkår, services eller brug af abonnementet, uanset om dette opstår i kontrakt eller udenfor kontrakt, herunder for driftstab, følgeskader eller andre indirekte tab, tab af data, tab begrundet i produktansvar eller tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed.

12.2 Uanset typen af tab eller ansvarsgrundlaget er Amviro.dks samlede ansvar beløbsmæssigt begrænset til Kundens betaling i 12 måneder før det ansvarspådragende forholds indtræden, dog i alle tilfælde maksimum DKK 10.000. Kunden påtager sig at friholde Amviro.dk for produktansvarsskader, tredjemands tab og øvrige krav fra tredjemand som følge af Kundens brug af abonnementet.

12.3 Kunden accepterer at skadesløsholde Amviro.dk mod ethvert krav eller tab, der skyldes produktansvar, tab hos tredjeparter eller ansvar for tredjeparter, i det omfang det hidrører fra Kundens brug af abonnementet.

13. TAVSHEDSPLIGT OG DATASIKKERHED

13.1 For så vidt angår behandling af personoplysninger, som Kunden anvender som dataansvarlig gælder Databehandleraftalens bestemmelser imellem Amviro.dk og Kunden.

13.2 Amviro.dk har tavshedspligt om alle informationer, Amviro.dk måtte komme i besiddelse af om Kunden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor Amviro.dk har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor Amviro.dk er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.

13.3 I det omfang Kunden anvender information, brugernavne eller passwords der vedrører tredjeparts information eller services i forhold til Amviro.dk, indestår Kunden for, at videregivelse af sådan information og Amviro.dks behandling af sådan information ikke krænker rettigheder eller aftale med tredjemand. Kunden skal skadesløsholde Amviro.dk for ethvert tab i forbindelse med denne bestemmelse

14. VILKÅRSÆNDRINGER

14.1 Amviro.dk er berettiget til at ændre disse Vilkår i enhver henseende. De til enhver tid gældende Vilkår vil være tilgængelige på  hjemmesiden. Amviro.dk tilsigter at give rimeligt varsel (1 måned) i forbindelse med enhver ændring, ved opslag på hjemmesiden. Benyttelse af abonnementet efter en ændring af disse Vilkår udgør en accept af sådanne ændrede Vilkår. Det er Kundens forpligtelse løbende at holde sig opdateret i forhold til ændringer af Vilkår.

15. TVISTER

15.1 Disse Vilkår er undergivet dansk ret og enhver tvist, der udspringer af abonnementet, herunder disse Vilkår, skal anlægges ved Byretten i København.

16. GYLDIGHED

16.1 Disse Vilkår er gyldige fra 1. Januar 2018.